Administrationen har åben hver skoledag fra 8.00 -15.00.
Gymnasiets administration finder du, når du drejer til venstre lige efter hovedindgangen. Her kan du finde:
Du kan se reglerne for og søge om befordringsgodtgørelse på www.uddannelseskort.dk. Lotte på kontoret hjælper dig videre, når du kommer med et ansøgningsskema.
Gymnasiet overgik til statsligt selveje den 01.01.07, og siden da har vi haft en bestyrelse. Du kan læse mere om bestyrelsens sammensætning og se referater fra bestyrelsens møder på FG's hjemmeside under punktet Generel Information.
Indeholder billeder af alle klasser og af gymnasiets personale. Her kan du finde alles navn, adresse og telefonnummer. Billedbogen udkommer i september/oktober.
er en mulighed for 10.klasses elever for at prøve en uges forløb i gymnasiet mhp. at vurdere, om gymnasiet er noget for dem. Man går i en særlig klasse med eget skema og lektier (også skriftlige afleveringer).
De bøger du skal bruge er til låns, og du vil få dem udleveret i løbet af skoleåret af din faglærer. Du hæfter for bøgerne ved at kvittere på en bogliste ved modtagelsen. Hvis du mister en bog, skal den erstattes, før du modtager en ny. Er én af dine bøger
blevet væk, skal du tale med Anne-Marie Haunstrup i studiecenteret. Hun sørger for, at
alle bøger kommer tilbage til gymnasiet.
Ordbøger: Skal du selv købe, men gymnasiet arrangerer et fælles indkøb af Gyldendals ordbøger og af Nudansk ordbog til rabatpris.
Papir: Skal du selv købe.
er eftermiddage med forskellig underholdning, som elevrådets festudvalg står for at arrangere
Gymnasiet har en cykel- og knallertkælder. Der er nedkørsel til kælderen ved siden af gymnasiets sydvestlige indgang. Kælderen bliver låst kl.18.00.
Varetager elevernes interesser. Elevrådet er repræsenteret i gymnasiets bestyrelse, pædagogisk råd, fællesudvalget (mellem elever og lærere m.m.) og morgensamlingsudvalget. Elevrådet har et festudvalg, et café-udvalg, et skolebladsudvalg og et Operation Dagsværk-udvalg.
Det er en én-dagstur, hvor I i forbindelse med undervisningen kan tage på f.eks.: En teatertur - et museum - en udstilling - en virksomhed - kun fantasien sætter grænser.
er godt at have, hvis man skal tjene til lidt lommepenge. Men for meget erhvervsarbejde kan gå voldsomt ud over din skolegang, så du bør ikke have mere end ca. 10 timer om ugen.
Der er mulighed for at deltage i faglige konkurrencer på nationalt og internationalt plan. Hvert år er der en række elever, der deltager i Kemi Olympiaden, Fysik Olympiaden, Georg Mohr konkurrencen i matematik og i forskellige essay-konkurrencer.
Læs mere om
Fagrelevante Olympiader ...
Den første dag får du dit skema, din timeplan. Du vil herefter løbende kunne se dit skema på Lectio. Du skal regne med, at skemaet skifter til jul.
På FG er der tradition for at afholde 4-5 fester om året. Introfesten, Gallafesten, Gammel Elev-festen og Vennefesten. Endelig er der også en dimittendfest for 3.g’erne, når eksamen er overstået. Se billeder fra fester ...
Sørger at få gymnasiets fester op at stå. Udvalget består af ca. to repræsentanter fra hver klasse og arrangerer alt - lige fra plakater, valg af band/diskotek og oppyntning til aktiv deltagelse ved festen.
er et magasin, der én gang om året henvender sig til elever, forældre, lærere og andre interesserede med nyt om skolens aktiviteter i det forløbne år.
En aften i november vil 1.g-eleverne og deres forældre blive inviteret til møde på gymnasiet. Forældrene vil få lejlighed til at se gymnasiet, og man samles klassevis med lærerne. l februar afholdes der konsultationer for 1. og 2.g’er, hvor man enkeltvis kan træffe lærerne.
På et gymnasium er der mødepligt, og gymnasiet er forpligtet til at føre regnskab med elevernes forsømmelser. Dette gøres dels ved, at der føres protokol i hver time, og dels ved, at eleven skriver sin fraværsårsag på Lectio. Registreringen foregår i Lectio, hvor du selv løbende kan følge med i, hvordan dit fravær og din opgaveaflevering ser ud. Reglerne om mødepligt og opgaveaflevering er omtalt i gymnasiets studie- og ordensreglement, og det er vigtigt at være opmærksom på, at en manglende overholdelse af møde- og afleveringspligten i sidste ende kan medføre, at man må holde op på gymnasiet.
er en fond, som har til formål at støtte gymnasiet og dets elever på områder, hvor det offentlige ikke yder hjælp, eller hvor den offentlige ydelse kan suppleres. Vi opfordrer alle, som har mulighed for det, til at støtte fonden med 100 kr. om året. Der bliver uddelt støtte 2 gange om året. Fonden afholder støttearrangementer med jævne mellemrum. Læs mere ...
afholdes jævnligt og kan have et vidt forskelligt indhold: Debattime om et aktuelt emne, kunstnerisk optræden, foredrag osv. De er et supplement til undervisningen, derfor er der mødepligt for alle gymnasiets klasser.
Er foreningen for gamle elever fra gymnasiet. Hvert år afholdes en fest, hvor gamle elever er inviteret. Læs mere ...
Hver onsdag fra 12-13 er der en hultime, hvor forskellige aktiviteter er mulige. Der er frivillig idræt, lektieværksted, mulighed for elevrådsmøder, fællestimer, m.m.
Rundt på gymnasiet står ca. 100 computere, som er tilgængelige for eleverne og som bruges i undervisningen. Alle maskinerne har adgang til Internettet, og de er fortrinsvis placeret i gymnasiets 3 data-lokaler og studiecenteret. Datalokalerne er først og fremmest beregnet til undervisning, men der er adgang for elever, når de ikke er optaget. I studiecenteret er der adgang for elever gennem hele skoledagen. Du får din egen adgangskode. Alle elever bliver desuden oprettet som bruger på Lectio, som giver mulighed for at udveksle information og materialer mellem lærere og elever. De fleste Pc’er er til fri afbenyttelse, men pas godt på dem. Man underskriver en brugerkontrakt, som beskriver brugen af skolens programmer og maskiner. Spil er f.eks. forbudt og chat kun tilladt efter 15.15. I 1.g får alle elever et kursus i brug af gymnasiets maskiner.
Kan du godt lide at dyrke idræt? Så har du mulighed for at dyrke frivillig idræt/frisport i hultimen om onsdagen. Tilmelding til Atle Børsting eller Carsten Hørbye. Hold øje med opslag herom.
Hvert år i september afholdes gymnasiets idrætsdag. Man melder sig på forhånd til forskellige discipliner, der afholdes om formiddagen. Om eftermiddagen er der ”skovtur” for alle. Datoen kan ses i månedskalenderen på Lectio.
På gymnasiet har vi en kantine, som forpagtes af Birthe Egegaard. For at vores kantine kan være pæn og hyggelig, skal I sørge for at rydde op efter jer.
I gymnasiet får man karakterer 3 gange om året: nov./dec., feb./marts og ved skoleårets afslutning. Den 3. karakter er årskarakteren. Alle karakterer er standpunktskarakterer, der afspejler dit faglige niveau, når karakteren gives. Karakteren offentliggøres på Lectio, så kun du selv og dine forældre (hvis du er under 18 år) kan se den.
Kvalitetsarbejdet på FG tager udgangspunkt i den overordnede vision, mission og strategi for gymnasiet:
Der udarbejdes en organisationsplan for skolens ledelse og lærerteam, som løbende tilpasses de vilkår, som ledelsen af skolen underkastes. Organisationsplanen offentliggøres via hjemmesiden.
Hvert år udarbejdes en handlingsplan for det kommende skoleår, som følger op på de overordnede mål. Alle – eller nogle af dem. Handlingsplanen evalueres ved udgangen af hvert skoleår. Den aktuelle handlingsplan og evalueringen af den foregående offentliggøres via hjemmesiden. Et vigtigt grundlag for handlingsplanerne bliver bl.a. resultatet af medarbejder- og elevtrivselsundersøgelserne.
Der udarbejdes en evalueringsplan, som tilkendegiver hvilke områder lærerne selv evaluerer på – og under hvilke former – og hvilke områder skolen evaluerer på. Lærerne evaluerer selv på den enkeltfaglige undervisning, og skolen på den flerfaglige.
Hvert år gennemføres en elevtrivselsundersøgelse. I SU tages der – i samråd med elevrådet – stilling til, hvad vi gerne vil spørge eleverne om – nogle spørgsmål kan være nye eller helt aktuelle, andre kan være gennemgående, så vi kan måle en udvikling og evt. tage højde for det i vore handlingsplaner. (APV indgår som en del af undersøgelsen). Alle eller nogle af spørgsmålene skal referere til den overordnede vision, mission og strategi. I undersøgelsen indgår spørgsmål, som vedrører overgangen fra folkeskole til gymnasium. Ligeledes indgår spørgsmål om overgangen fra gymnasium til videregående uddannelser. Resultat af elevtrivselsundersøgelsen offentliggøres på hjemmesiden.
Hvert 2.år gennemføres en medarbejdertrivselsundersøgelse. I SU tages der stilling til, hvad vi gerne vil spørge medarbejderne om – nogle spørgsmål kan være nye eller helt aktuelle, andre kan være gennemgående, så vi kan måle en udvikling og evt. tage højde for det i vore handlingsplaner. (APV og lederevaluering indgår som en del af undersøgelsen). Alle eller nogle af spørgsmålene skal hænge sammen med den overordnede vision, mission og strategi.
Hvert 3. år laver vi en selvevaluering med udgangspunkt i den overordnede vision, mission og strategi og ender evt. med at reformulere målene. I selvevalueringen belyses bl.a. overgangen fra folkeskolen til gymnasiet og overgangen fra gymnasiet til de videregående uddannelser.
På gymnasiets hjemmeside lægges oversigten, som du læser her, "FG fra A - Å", som på en lang række områder dokumenterer skolens praksis.
kan kun finde sted i begrænset omfang. Hvis du i forbindelse med undervisningen har brug for at kopiere, henvender du dig til den lærer, hvis fag du har brug for kopier til. Du har på forhånd et vist antal print til din rådighed. Overstiger du dette antal, kan du tilkøbe dig muligheden for flere print på kontoret.
Skolen har en del udsmykning af mere eller mindre kendte kunstnere, og skolens ”huskunstner” er Martin Erik Andersen, hvis installationskunstværk: ”Integreret billedkunstnerisk installation” udsmykker fællesgarderoben, gangarealet og atriumgården. Skolen har bl.a. i skoleåret 08/09 købt værker af maleren Jacob Brostrup. De hænger på sydgangen.
er ét af gymnasiets elektroniske kommunikationsmidler, som alle med en netopkobling kan kigge på hjemmefra. Her kan man se skemaændringer, skema, ens egne karakterer (oplyses kun via Lectio), lektier, studieplan, forsømmelser og meget mere, som vedrører den undervisning, du skal have. Via Lectio kan man sende beskeder til lærere og elever på FG. Link til Lectio ...
Der er lektieværksted i hultimen om onsdagen fra 12-13. I lektieværkstedet kan du læse lektier sammen med dine kammerater, og du kan få hjælp til skriftlige opgaver og andre lektier af de lærere, der er tilknyttet lektieværkstedet. Lektieværkstedet foregår i studiecenteret.
|
1. lektion |
08.05 – 09.05 |
|
2. lektion |
09.15 – 10.15 |
|
3. lektion |
10.30 – 11.30 |
|
4. lektion |
12.00 – 13.00 |
|
5. lektion |
13.10 – 14.10 |
|
6. lektion |
14.15 – 15.15 |
|
7. lektion |
15.20 – 16.20 |
Hver elev skal selv betale sin lommeregner. Din lommeregner skal passe til det niveau du går på, så vent med at købe til du har talt med din matematiklærer. Gymnasiet står for et fælles indkøb.
På FGs hjemmeside kan du se en fortegnelse over FGs lærere og andre medarbejdere. Du kan også finde den i Billedbogen.
For hver studieretningsklasse er der et lærerteam bestående af 2-3 af klassens lærere. Lærerteamet har til opgave at følge klassen gennem de 3 år og koordinere en lang række opgaver blandt klassens øvrige lærere.
Gymnasiets læsevejledere, Berit Ørnbo og Lars Dalsgaard, har mulighed for at hjælpe dig, hvis du har problemer med læsehastighed, tegnsætning eller stavning. Tag kontakt gennem din dansklærer eller studievejleder.
På gymnasiets hjemmeside kan du finde vores misbrugspolitik. Se også under sundhed.
må ikke være tændt i undervisningen. Til prøver og eksamener skal de afleveres til vagterne. Ved eksamen er det bortvisningsgrund at medbringe en mobiltelefon i forberedelses- eller eksamenslokalet.
Alle elever og personale samles normalt hver eller hver anden uge efter 2.lektion i gymnasiets festsal. Her gives vigtige meddelelser om gymnasiets dagligdag, både fra rektor, lærere, elever og kontoret. Endvidere vil der ofte være fælles sang og forskellig optræden af eleverne.
Har du fundet ud af, at du ikke kan leve uden musik? Vær med til at holde liv i koret! Det har eksisteret lige så længe som gymnasiet og har deltaget i mange arrangementer. Alle elever kan deltage, også de, der aldrig har prøvet at synge. Vi arbejder nemlig
meget med at udvikle stemmen, så den bliver mere og mere smidig, omfangsrig og sikker. Repertoiret er viser, jazz, pop, klassiske korsange m.m. Deltagerne afgør, hvad vi især skal koncentrere os om.
Hvis du spiller et instrument, kan du deltage i gymnasiets band. Vi spiller blues, rock, jazz og latin; men det er bandets sammensætning fra år til år, der bestemmer repertoiret.
Bandet kan prøve kræfter, når eleverne arrangerer musikcafé. Her kommer mange elever og hører på andre elevers musik.
Forårskoncerten er stedet, hvor drama, musik og sang forenes. F.eks. i form af en musical. l løbet af efteråret kommer der opslag, hvor du kan tilmelde dig. Alle klasser opfordres til at deltage i melodi-grandprix med egne tekster og kompositioner.
På gymnasiets hjemmeside kan du finde vores studie- og ordensregler.
I studie- og ordensreglerne hedder det:
”Eleverne har pligt til rettidigt at aflevere skriftlige opgaver i det omfang, det er fastsat for fagene og undervisningen og med den kvalitet i besvarelsen, som forudsættes som minimum. En aflevering vil blive bedømt på sit kvalitative indhold.
Sanktioner kommer på tale ved for sen eller manglende aflevering, således at en sådan opgave normalt ikke tæller som afleveret.”
Denne regel praktiseres således:
Hver lærer præciserer over for eleverne, at opgaver afleveres til tiden med mindre der er tale om sygdom eller helt særlige årsager, som er aftalt med læreren. Normalt kan en opgave i sådanne tilfælde ikke afleveres senere end en uge efter den afsatte frist.
Elevens ret til at få opgaven rettet og registreret bortfalder herefter for resten af skoleåret.
Meddelelser fra kontoret om skemaændringer m.m. finder du på opslagstavlen eller på den skærm, som er opsat på væggen til venstre, når du er kommet ind af gymnasiets hovedindgang. Her får du også besked om møder, frivillige aktiviteter og om, hvad der skal foregå på morgensamlingerne. Der er en opslagstavle forbeholdt til administrationens oplysninger, og en elevopslagstavle.
Ved optagelse på FG bliver du bedt om at sende dine afgangspapirer fra grundskolen, og evt. bevis på opholdstilladelse i Danmark. Ved starten af skoleåret vil du blive opkrævet 150 kr. til elevaktiviteter.
Overordnet kan man sige, at vi forventer, at alle gør deres bedste for at skabe et venligt og rart miljø på gymnasiet, så alle føler sig velkomne og godt tilpas. Studie- og ordensreglerne finder du særskilt opført på gymnasiets hjemmeside.
Ønsker du orlov fra din uddannelse, skal du skrive en ansøgning til rektor med oplysning om årsag og orlovens længde. Er du under 18 år skal dine forældre også underskrive ansøgningen.
er dage, hvor der ikke er normalt skema. Her arbejder lærere, klasser og hold med projektarbejde, ekskursioner eller lign. Projektdagene fremgår af kalenderen i Lectio.
består af alle lærere og rektor. Repræsentanter fra elevrådet kan deltage i pædagogisk råds møder. Rådet er rådgivende for rektor og kan udtale sig om alle sager, som vedrører gymnasiet.
Rygning foregår uden for.
I forbindelse med nedlæggelsen af amterne pr. 01.01.07 overgår gymnasiet til at være en statslig selvejende institution med en bestyrelse, som har indflydelse på en række af de økonomiske og administrative opgaver, som gymnasiet har. Bestyrelsen skal endvidere fastlægge vision, mission og strategier for gymnasiets virke.
Har du brug for et aflåst skab til tøj og tasker? Så henvend dig til elevrådsformanden. Skabene står i gangen over for gymnastiksalene og koster 50 kr. i leje om året.
Hvis en lærer er syg, på efteruddannelse eller på en særlig ekskursion oplyses skemaændringen på Lectio. Du kan se det hjemmefra via nettet, eller du kan se det som opslag på opslagstavlen eller på skolens oplysningsskærm. Om muligt bliver det oplyst dagen i forvejen kl.13.00, og der vil stå, hvad klassen skal lave i stedet. Bliver en lærer syg samme dag, sender læreren en sms til klassens elever for at aflyse første time.
Gymnasiets studiecenter er placeret lige ved kantinen. Her kan du få god hjælp af gymnasiets bibliotekar, Anne Marie Haunstrup, til litteratursøgning i forbindelse med større og mindre opgaver og projekter. I studiecentret er der ca. 14.000 bøger og 14 PC'ere opkoblet til nettet og med printere og scanner til fremstilling af projekter og opgaver. Der er også en række arbejdspladser til gruppearbejde. Studiecentret indeholder en blanding af håndbøger til brug på stedet og bøger til hjemlån. Lånetiden er én måned. Du har også mulighed for at læse dagens avis i studiecentret. Studiecentrets åbningstid ser du på hjemmesiden - klik her ...
Alle elever på gymnasiet skal have et studiekort. Det er bl.a. din legitimation, når du skal ind til vores fester, og det giver dig rabat i forretninger i hele Danmark. Klassen tildeles en klassekode af kontoret, og herefter udpeger klassen en repræsentant, der opretter klassens elever hos www.studiekort.com. I denne forbindelse skal alle klassens elever levere et digitalt billede.
Hvis du ønsker at beskæftige dig med et emne, som ikke behandles i den normale undervisning, kan du sammen med andre oprette en studiekreds. I skal være mindst 10 elever til studiekredsen, og I skal have gymnasiets fællesudvalg til at godkende studiekredsens emne og leder.
finder du særskilt beskrevet på gymnasiets hjemmeside. Klik her ...
I 2.g kan du og dine kammerater tage på en studietur til udlandet som led i undervisningen i din studieretning. Studierejser varer ca. en uges tid. Det er en god ide, at du og din klasse allerede i 1.g starter med opsparingen til en eventuel tur. Der er også studierejser i 3.g af ca. 3 døgns varighed.
finder du særskilt beskrevet på gymnasiets hjemmeside.
På FG hedder studievejlederne Dorte Jønsson og Birger Christiansen, og de hjælper dig først og fremmest med din uddannelse på gymnasiet. Til gymnasiet er desuden tilknyttet en vejleder fra Studievalg-København, Claus Lei Hansen. Han har til opgave at give vejledning om dine uddannelsesmuligheder efter gymnasiet. Derudover yder Dorte og Birger hjælp i forskellige situationer. Lotte Stellander i administrationen klarer alt med Statens Uddannelsesstøtte. Studievejledningens åbningstider kan du se på deres opslagstavle.
Gymnasiet har en sundhedskoordinator, Carsten Hørbye, som kan vejlede dig på en række områder, når det gælder sundhed. F.eks. omkring misbrug, søvn- og spiseproblemer og rygning. Der vil også være mulighed for at tilmelde sig et førstehjælpskursus.
Når du bliver 18 år, har du mulighed for at søge om SU. Med mindre helt særlige, og dokumenterbare forhold gør sig gældende, får du SU som hjemmeboende indtil du er 20 år. Uanset om du bor hjemme eller ej. Studievejlederne og Lotte i administrationen kan vejlede dig i denne forbindelse.
Har du været fraværende på grund af sygdom, skal du aflevere en skriftlig meddelelse om det. Er du under 18 år skal den underskrives af én af dine forældre. Blanketterne her til ligger fremme på skranken på kontoret. Sedlerne afleveres i boksen i gangen uden for kontoret. Det er vigtigt, at du har dokumentation for årsagen til dit fravær, hvis der opstår problemer med omfanget af dit fravær. Du kan også skrive en begrundelse ind i Lectio.
Bliver du syg i forbindelse med en intern eller en afsluttende prøve, er der mulighed for at gå til sygeeksamen. Du skal dokumentere dit fravær med en lægeerklæring. De nye prøver afholdes som regel i august/starten af september.
Alle klasser og valghold laver en telefonkæde, som afleveres på kontoret. Lav telefonkæden den første dag i skoleåret - så undgår l de sure miner, der kan komme senere hen, når nogen ikke har fået besked om en aflyst morgentime. Når l laver telefonkæden, så husk at de, der bor længst væk fra gymnasiet, skal være øverst. Ellers risikerer man, at de er taget af sted, når der ringes!
Har du en bærbar computer har du mulighed for at medbringe den og koble den op på gymnasiets trådløse netadgang.
Tyveri kan forekomme – særlig af penge, mobiltelefoner, lommeregnere og bærbare computere. Gymnasiet har ikke mulighed for at dække sådanne tyverier, så pas godt på dine ting. Efterlad dem aldrig i et uaflåst rum.
Ønsker du at melde dig ud af gymnasiet skal dette ske skriftligt til kontoret. Inden da skal du tale med én af studievejlederne.
finder du på FG hjemmesiden under Generel information.
er adressen på gymnasiets hjemmeside. Her kan du finde oplysninger om gymnasiets aktiviteter og fotos fra nogle af årets begivenheder. Se fx kalenderen for hele det kommende skoleår i Lectios månedskalender. Du kan også finde gymnasiets studie- og ordensregler, kvalitetsplan, vision, mission og strategier, handlingsplaner m.m.
I november afholder gymnasiet Gallafest. Om dagen er der almindelig undervisning frem til middag, og derefter er der fællestime evt. med kabaret. Om aftenen er der en stor fest, hvor eleverne konkurrerer om den flotteste og mest fantasifulde borddækning. Påklædningen – særlig for 3.g’ernes vedkommende – har gallapræg. Efter middagen og oprydningen er der Les Lanciers og dans til levende musik.
Rev. juni 2010/ssp